2096652
Om Struer Erhvervsforening

Struer Erhvervsforeningen går i kamp FOR Danmarks Guld
- Struer ER Danmarks guld, og vi skal kæmpe for det.  I Struer har vi kant, i Struer har vi plads, i Struer har vi muligheder, og i Struer skal vi vågne op og gøre krav på vores del, og vise hvem vi er, og hvad vi kan.

Struer Erhvervsforening er en netværksforening for alle med erhvervsmæssig interesse i erhvervslivet i Struer, og har til formål at spille en aktiv rolle i at styrke, fremme, eksponere og hjælpe erhvervslivet i Struer Kommune.

Dette sker igennem et koncentreret arbejde med at skabe rammer for netværk, dialog og debat, samt facilitering af strategisk samarbejde, der fremmer dette formål. 

Vores fokusområder er følgende: 

  • ERHVERVSNETVÆRK:
    Foreningen skal være med til at danne rammen om et netværk af erhvervsdrivende, hvor man bliver inspirereret, motiveret og udfordret, såvel som at man udveksler erfaringer, viden og kompetencer, med det formål, at skabe stærke relationer og samarbejde.
     
  • DIALOG:
    Igennem netværket at støtte op om erhvervslivet i Struer ved at skabe og facilitere en dialog og debat medlemmer imellem, om de udfordringer vi har, og om de muligheder vi sammen vil skabe.
     
  • STYRKELSE AF ERHVERVSLIVET:
    Ved at bruge af medlemmernes erfaringer og af dén dialog der skabes, at være med til at styrke erhvervslivet i Struer Kommune. Dette sker ved aktivt at tage en rolle i facilitering af strategisk samarbejde mellem foreningens medlemmer og relevante aktører, på tværs af faggrupper og grænser, for at gennemføre og opnå resultater, der vil gøre en betydningsfuld forskel for de erhvervsdrivende.

Struer Erhvervsforening afholder i løbet af året en række medlemsaktiviteter som har til formål at inspirere, provokere og facilitere en aktiv erhvervsdebat samt skabe et stærkt netværk medlemmerne imellem. Foreningen tegnes af en bestyrelse hvis medlemmer er valgt blandt foreningens aktive medlemmer.

I 2017 har foreningen særlig fokus på at eksponere erhvervslivet i kommunen som attraktivt og givende. Vi skal ikke hænge os i hvad der er gjort, men hvad der kan gøres.  Vi skal udfordres til at tænke anderledes – og vi tager humor og arbejdsglæde med i ligningen.

Det starter med virksomhederne. Det starter med de gode historier. Og vi skal fortælle dem sammen.

DESIGN & CMS: WWW.MEDIACONNECT.DK