2096652
Velkommen til Struer Erhvervsforening

 

Struer Erhvervsforening er for alle med erhvervsmæssig interesse i Struer. Visionen er at skabe en stærk og dynamisk forening, der samler og fungerer som talerør for erhvervslivets interesser. På denne side kan du læse mere om foreningen se kommende arrangementer, samt melde dig ind i foreningen.

Nyheder

Vagtskifte i BusinessPark Struer

Stedet for spirende virksomheder i Struer Kommune, BusinessPark Struer, får et nyt ansigt i den øverste ledelse fra 1. april. Søren Johansen, der indtil nu har været souchef i Intersport i gågaden tager over efter direktør Peter Petersen. Søren Johansens udtaler til Dagbladet.

- Jeg ser meget frem til at tage opgaven på mig. Det er meget vigtigt for mig, at huset bliver synligt for alle med en god idé, og at vi formår at blive en endnu større motor for vækst i både det etablerede erhvervsliv og for kommunens erhvervstalenter. Alle skal føle sig velkomne med deres iværksætterånd., 

Læs mere på Dagbladet https://dagbladet-holstebro-struer.dk/struer/BusinessPark-Struer-faar-ny-lokal-direktoer/artikel/358611...

13. marts kl. 08.00 - 10.00 - Fra start-up til scale-up. 

Sted: Nupark, Holstebro

Tilmelding senest 8/3 på event.vf.dk/scaleup

Vækstfonden, Nupark Management og Blue Equity sætter forkus på hvad der skal til for at vækste- se nærmere i marts nyhedsbrev.

 

CHECK DIN EBOKS - Struer Kommune har udsendt invitiation til vækstinteresserede virksomheder, som har brug for hjælp. Se også marts nyhedsbrev 

15. marts kl. 16.00 -17.30 - Fyraftensmøde om de manglende 7 km motorvej

Se nærmere i marts nyhedsbrev om dette private initiativ.

Sted: Vald. Birn - Frøjkvej 75, Holstebro

 

21. og 22. marts 18.00 - 21.00 Gratis workshop om persondataloven

Sted: Businesspark Struer, Fælledvej 17

Jurist Elke-Hou Carleton inviterer 

Tilmelding 18/3 til ems@carleton.dk eller på tf. 2240 9204

 

Tidligere arrangementer og nyheder

 

ÅRETS virksomhed 2018:
Martin Munkebo A/S

Ved årets nytårskur blev årets virksomhed kåret, og i år gik æren til Martin Munkebo A/S  Borgmester Niels Viggo Lynghøj havde følgende begrundelse for udnævnelsen. 

Martin Munkebo A/S 

  • Har haft stigning i omsætning, medarbejdere og udvikling af produkter
     
  • Har skabt rammerne for en rummelig arbejdsplads og opretter praktik og lærlingepladser.
     
  • Bidrager positivt til udviklingen i Struer Kommune og er med til at sætte kommunen på landkortet.

Erhvervsforeningen ønkser tillykke med prisen. 

Nytårskur 8/2 - 2018

Tid: 8/2 kl. 18.00 – 21.00
Sted: Harman Lifestyle, fabrik 2 på B&O (indgang fra Peter Bang Vej)

PROGRAM

  • Jens Lynge Petersen og Gorm Jørgensen præsenterer
    Harman Lifestyle

  • Borgmesteren holder sin nytårstale.

  • Peter Kjeldbjerg fortæller om visioner og planer for Lydens By

  • Jørgen Yde Jensen fortæller om succes virksomheden Skov A/S i Glyngøre

  • Erhvervsudvalget kårer Årets Virksomhed

  • Underholdning ved unge talenter fra Struer Gymnasium 

Servering: Bobler og tapas

Morten Andersen Event 29/1 - Struer Energi Park

Morten Andersen har i årtier gjort Struer og Vestjylland kendt, når han har sparket i NFL og talt om de solide værdier og opvæksten ved Limfjorden.
Om viljen og troen på, at alle kan det, man vil, hvis bare man tror nok på det. 
Nu hylder Struer og Vestjylland NFL-kickeren ved et hyldestshow i Struer Energi Park, mandag den 29. januar kl. 19.00

Der vil denne dag være massiv lokal, regional og landsdækkende pressedækning – således har alle førende tv-stationer meldt deres ankomst, da både DR 1, TV 2 og TV 3 kommer, og derfor er der også eksponering i at være partner på arrangementet.

Aftenshowet på DR 1 sender f.eks. live fra Struer Energi Park.

 

Foredrag om stress med TV- lægen Peter Q. Geisling

Afholdes af Kursuscenter Struer

Tid: Den 11/1 2018 kl. 17.30 på Kursuscenter Struer 

HTX tilbage i Struer
 

Fra 2018 får Struer igen en HTX linie på Gymnasiet. En stor opbakning fra Erhvervslivet har betydet, at ministeriet har lagt mærke til ønsket om at genetablere HTX i Struer.

Kost og logi til praktikanter med lang transporttid

En forsøgsordning med indkvartering af praktikanter på Gymnasiets kostafeling starter op. Der er tildelt 10 pladser, hvor virksomheder kan indlogere praktikanter, der har mere end 5 kvarters transporttid til en fordelagtig pris på 500 kr/uge for kost og logi.

Lars Bo Hansen hos Jensens Foods

Tid: 22. november kl. 18.00 - 21.00
Sted: Jensens Food i Bredgade overfor Jem og Fix.

Kom til en inspirerende aften hos Jensens Food.
Fabrikschef Morten Sørensen kommer med et indlæg under overskriften 'Rejsen med Jensens'. Herefter er der middag, hvor kødet leveres af Jensens Food.
Efter middagen er en af landets førende ledelsesrådgiverer, Lars Bo Hansen, partner i Implement, oplægsholder. Lars Bo Hansen har arbejdet med Joe and the Juice og er forfatter til flere bøger om strategi og ledelse, bl.a. De første 100 dage og Mig og Joe.

Se detaljeret program under 'Kalender'

 

Bizz-Up arrangement med Brian Sørensen

Tid: 15. november kl. 13-16.00
Sted: *Værftet* - ved Fjorden

Ejer og stifter af CULT, Brian Sørensen fortæller åbent sin histoie om udfordringer og sejre, og mest af alt om det at udfordre det ordinære og gøre ting anderledes.

Den lokale Gaby Gosztola, der forener tøj og teknologi når design og mode går op i en højere enhed, fortæller sin iværksætterhistoier og vil fremvise den særlige kollektion. 

 

Robotter på Bang & Olufsen

19. september kl. 17.15 - 21.00
Sted: Fabrik 5, Bang & Olufsen, Hjermvej

Der er ca. 30 robotter ansat på B&O. De anvendes til polering, fræsning, drejning og montage. Kom og hør om de produktions- og konkurrencemæssige fordele ved investering i robotteknologi. Store som små produktions virksomheder kan i dag opnå væsentlige fordele i forhold til produktivitet og sikkerhed.

En By Spiller Op; VIP-Event

Den 15. juni kl. 16.30 - 22.00 Mød Musikken i Butikken - Danske Banks tidligere lokaler. Her vil dirigent Phillip Faber med DR Vokalensamble fortælle og demonstrere teamwork og ledelse, Poul Nielsen tidligere Global Marketing Direktør i Lego fortæller om at lede i teams og endelig vil holdet bag EnergiPark Struer fortælle om samarbejdet mellem de forskellige aktører, der gjorde projektet muligt.

Høringsmøde om erhvervsstrategien

Den 9. maj kl. 16-18 er der høringsmøde om erhvervsstrategien i BusinessParkStruer. Oplægget vil blive præsenteret af repræsentanter fra kommune, hvorefter oplægget er til debat. Erhvervsforeningens bestyrelse vil efter mødet formulere sit høringssvar til Struer Kommune.

Erhvervsstrategi   Handlingskatalog  Høringsbrev

Foreningen har passeret 110 medlemmer

Medlemstallet har i sit første leveår passeret 110, kunne en glad formand meddele på foreningens første ordinære generalforsamling. Foreningen har afholdt seks medlemsmøder det første år alle med god tilslutning. Bestyrelsen har lagt vægt på at skabe gode rammer for netværk, inspiration, dialog og debat, og tilbagemeldinger fra medlemmerne tyder på, at det er lykkedes.

 

Oplæg til Erhvervsstrategi

Marts 2017: Struer Kommune har sendt oplæg til Erhvervsstrategi i høring. Oplægget peger på 6 konkrete indsatsområder, som skal skabe flere arbejdspladser og iværksættere, vækst i kommunens virksomheer og et image for kommunen, som et attraktivt sted at drive virksomhed.
De 6 indsatsområder er:
  • Nye store virksomheder - skabe 10 vækstvirksomheder
  • Sound Hub Denmark - etablering af et internationalt kraftcenter om lyd og akustik
  • Arbejdskraft til vækst - sikre arbejdskraften til væksten
  • En "smart" kommune - smart udnyttelse af IT og den nye digitale infrastruktur
  • Oplev Struer - vækst i turisme og handel
  • Fælles brand - forankring og udvikling af "Lydens By


Tillykke til 12 Gazeller i Struer

Februar 2017: Børsen har netop offentliggjort listen over Gazelle virksomheder i Danmark – hvoraf 12 er registreret i Struer Kommune. Gazellerne har mindst fordoblet omsætning/bruttoresultat over de sidste fire år. Listen omfatter Østermark Grouting, Alpha Offshore Service, Jysk IT Partner, Kellman Reklame, Media Connect, Co Rør, Tømrerfirmaet Struer, CIM Mobility, OC Management, Ivan Jakobsen og Medicom Innovation Partner. 6 af disse er nye på listen, men 6 er på listen for anden gang. 

”Det er virkelig godt gået. Vi spilder ikke tiden eller bruger kræfterne forgæves – indsatsen giver resultater” udtaler formand for Struer Erhvervsforening. ”Resultater der skabes af dygtig ledelse og kompetente medarbejdere”

De tre nordvestjyske kommuner markerer sig flot med 29 Gazeller.

DESIGN & CMS: WWW.MEDIACONNECT.DK